Betingelser

Brickmarket IVS - Brugervilkår og betingelser for brug

Gældende vilkår

Nærværende vilkår regulerer forholdet mellem Brickmarket IVS (i det følgende ”Brickmarket” eller ”vi”) og dig som bruger af Brickmarket.com. Vilkårene er juridisk bindende, og accept af vilkårene er en betingelse for, at du kan oprette dig som bruger af hjemmesiden. Ved oprettelse bekræfter du dermed, at du har læst og accepterer brugervilkårene.

Brickmarket forbeholder sig retten til at ændre i brugervilkårene. Væsentlige vilkårsændringer vil blive meddelt dig på den e-mailadresse, som du har oplyst under ”Min profil”. Ønsker du ikke at acceptere de nye vilkår, kan du til enhver tid lukke din konto ved at sende en mail til info@brickmarket.com.

Oprettelse som bruger

Ved oprettelse skal du oplyse navn, fødselsdato, e-mailadresse mm. Du står inde for, at dine personlige brugeroplysninger til enhver tid er sande og korrekte – så husk at opdatere oplysningerne, hvis nogen ændringer skulle forekomme. Din adgangskode er personlig, og du forpligter dig til at sikre at den ikke kommer til andres kendskab. Dine brugeroplysninger vil til enhver tid blive behandlet fortroligt af Brickmarket og vil blive opbevaret krypteret. Læs mere under Persondata og fortrolighed.

Nyhedsbreve / kommunikation via e-mail

Brickmarket kommunikerer til sine brugere via e-mail. Det er dit ansvar som bruger at sikre, at den e-mailadresse du har oplyst altid er opdateret. Som bruger accepterer du at modtage Brickmarket’s nyhedsbrev via e-mail, der udsendes løbende med information om vilkårsændringer, nye tiltag på sitet samt generel markedsføring af vores ydelser.

Brugersupport

Såfremt du som bruger har spørgsmål til Brickmarket, kan du kontakte os på info@brickmarket.com. Vi yder ikke support via telefonen. Vi vil dog rigtig gerne snakke med vores brugere. Derfor ringer vi tilbage til de brugere der måtte ønske det og som har bedt om dette via mail til info@brickmarket.com.

Persondata og fortrolighed

Persondatapolitik

Denne politik om behandling af personoplysninger beskriver, hvordan Brickmarket IVS indsamler og behandler oplysninger om dig. Persondatapolitikken gælder for personoplysninger, som du giver til os. Denne kan blive ændret, så besøg derfor regelmæssigt vores hjemmeside, for at holde dig opdateret.

Dine brugeroplysninger indsamles og registreres af Brickmarket IVS.

Thoravej 11, 2400 København NV. Cvr nummer: 38865374

Dine oplysninger opbevares på en server og behandles til enhver tid fortroligt. Dine oplysninger anvendes til brug af nyheder og til statistiske formål.

Cookies

Du kan søge anonymt på vores hjemmeside. Vi indsamler automatisk oplysninger om dig når du besøger vores hjemmeside ved hjælp af cookies.

En cookie er en lille tekstfil, der anbringes på din computers harddisk, smartphone eller andet it-udstyr. Den gør det muligt at genkende din computer/IP-adresse og samle information om, hvilken type browser du bruger og hvilke sider og funktioner du besøger, for eksempel om, hvilke søgetermer du bruger på hjemmesiden. Vi placerer primært cookies på din computer for at kunne føre statistik over brugen af hjemmesiden. De oplysninger, vi får, er for eksempel browsertyper, sete sider og klik på links. Vi bruger oplysningerne til at danne os et samlet overblik over, hvordan hjemmesiden bliver brugt. Den statistik, vi får ved hjælp af cookies, bruger vi til at forbedre hjemmesiden.

Vi gør dette med henblik på at optimere konverteringen på hjemmesiden, forbedre denne og foretage målrettet markedsføring. Vi gør også brug af tredjepartscookies, som er cookies, der placeres af andre end os. Det kan fx være firmaer, som hjælper os med at måle, analysere og målrette vores ydelser, annoncer og indhold. Nogle cookies gemmes, indtil du lukker din browser ned, mens andre gemmes i længere tid. Ønsker du at begrænse, hvilke cookies vi sætter, kan du i de fleste browsere ændre indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer. Du skal dog være opmærksom på, at der i så fald kan være services og funktioner, du ikke kan bruge, fordi de kræver cookies til at huske de valg, du foretager.

Du kan godt undgå cookies, og det er også muligt at fjerne eksisterende cookies fra din computer.

Dine rettigheder

Vi ønsker at skabe en gennemsigtighed med hensyn til behandling af dine oplysninger. Vi vil derfor som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder.

1. Retten til berigtigelse

Du har som bruger mulighed for at tilgå oplysninger, som vi har indsamlet i forbindelse med din registrering som bruger. Du kan foretage eventuelle ændringer af oplysninger under ’min profil’.

2. Indsigtsretten

Ønsker du at få indsigt i hvilke personoplysninger vi har registreret om dig, kan du til enhver tid se alle oplysninger ved at logge ind på Brickmarket.com. Du har til hver en tid ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Det gør du ved at kontakte os på info@brickmarket.com.

3. Retten til indsigelse

Du har som bruger hos Brickmarket.com ret til at af særlige årsager, at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger. Retten til indsigelse betyder, at du har ret til at gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling af dine personoplysninger, hvis der er særlige årsager til, at du ikke ønsker dine oplysninger behandlet. Brickmarket.com vil herefter tage stilling til, om indsigelsen er berettiget.

4. Retten til tilbagekaldelse af samtykke

Du har til hver en tid ret til, at tilbagekalde et givent samtykke til vores behandling af dine personlige oplysninger. For at tilbagekalde dine samtykker skal du kontakte os på info@brickmarket.com.

5. Retten til slettelse af persondata

Såfremt vi vurderer at dine personoplysninger ikke længere er nødvendige at opbevare ud fra det formål, som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, vil disse blive slettet. De oplysninger vi har indsamlet i forbindelse med dit samtykke om at modtage markedsføring via e-mail slettes kun, hvis du tilbagekalder dit samtykke omkring dette.

6. Sikkerhed

Alle persondata opbevares på en sikret database og behandles fortroligt. Serveren med dine data er beskyttet mod uautoriseret fysisk og elektronisk adgang.

7. Kontaktoplysninger

Hos Brickmarket er vi dataansvarlige for de persondata der indsamles via vores hjemmeside. Hvis du har spørgsmål eller lignende er du velkommen til at kontakte os på:

Brickmarket IVS

Thoravej 11

2400 København NV

Telefonnummer: Skriv til info@brickmarket.com og vi vender hurtigst muligt tilbage til dig

E-mail: info@brickmarket.com

Retningslinjer for fællesskabet

Skadeligt eller farligt indhold

Vær opmærksom på ikke at uploade videoer, der opfordrer andre til at gøre noget, hvor de kan komme til skade. Videoer, der indeholder handlinger af denne karakter, kan blive fjernet og medføre lukning af konto.

Diskriminerende indhold

Brickmarket støtter ikke indhold, som fremmer vold mod individer eller grupper på baggrund af etnisk oprindelse, religion og handicap, eller hvis primære grund er at fremme had på baggrund af disse eller lignende karakteristika. Er indholdet i videoerne i strid med vores retningslinjer vil videoen derfor blive fjernet og i særlige tilfælde medføre lukning af konto.

Chikane og cybermobning

Vi ønsker, at du som bruger er uden frygt for at blive udsat for nogen form for chikane på Brickmarket. Chikane kan medføre lukning af konto. Chikaner kan bl.a. være:

  • Krænkende videoer, kommentarer eller beskeder
  • Opslag af indhold med bevidst henblik på at ydmyge en person
  • Sårende og negative kommentarer/videoer om en anden person
  • Tilskyndelse til chikane af andre brugere

Kontakt os, hvis du mener at du udsættes for chikane. Vi forbeholder os retten til at træffe den endelige afgørelse om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af retningslinjerne.

Ophavsret

Upload kun videoer du selv har lavet, eller som du har tilladelse til at bruge. Det betyder, at du ikke må bruge indhold i dine videoer, som andre har ophavsretten til f.eks. musiknumre eller videoer som andre har lavet, uden de nødvendige tilladelser.

Sådan fungerer Brickmarket’s proces til beskyttelse af vores brugere

I tilfælde af at vi modtager en klage om upassende indhold, gives uploaderen mulighed for at fjerne eller redigere det pågældende indhold. Vi giver uploaderen besked om den potentielle overtrædelse, som herefter vil have 48 timer til at ændre indholdet. Hvis det pågældende indhold er slettet inden for disse 48 timer, vil den indsendte klage blive afsluttet. Hvis det upassende indhold stadig er på siden efter de 48 timer, vil Brickmarket vurdere om indholdet skal slettes.

Lukning af brugerkonto

Ønsker du ikke længere at benytte din brugerkonto, kan du til enhver tid gå ind i indstillinger og lukke din konto. Har du problemer med at lukke din konto, kan du kontakte os og bede om at få din konto lukket. Dette gøres ved at sende en mail til info@brickmarket.com. Husk at skrive 'Lukning af brugerkonto' i emnefelt.

Såfremt Brickmarket konstaterer eller har mistanke om, at en bruger handler i strid med Brickmarket’s vilkår eller i strid med retningslinjerne, er Brickmarket til enhver tid berettiget til at lukke brugerkontoen uden yderligere varsel. Det samme gælder, hvis der konstateres forsøg  afgivelse af falske brugeroplysninger eller anden adfærd, der er uforenelig med Brickmarket’s forretningsetik.

Brickmarket kan ikke gøres ansvarlig for nogen krav i den forbindelse.

Donation/partnerskaber

Brickmarket ønsker at forlænge legetiden i hver enkelt LEGO klods, så klodsernes potentiale for leg, læring og kreativitet udnyttes fuldt ud - til glæde for flest mulige børn og voksne.

På Brickmarket er det derfor muligt at donere og videregive LEGO på en nem og overskuelig måde.